Kultur

Ikonisk skateboarder kan opleves i Falkoner Salen 3. august 2022

Oplev An Evening with Tony Hawk i Falkoner Salen 3. august 2022 Den ikoniske skateboarder ser tilbage på sit liv og legendariske karriere i et talk-format for første gang i DK. Billetsalget starter 28. januar kl. 10:00 via Ticketmaster.

Tony Hawk var 9 år gammel da hans storebror gav ham sit første skateboard og dermed ændrede Tonys liv. Som 14-årig blev han professionel og i en alder af blot 16 år var han bredt anerkendt som den bedste skater i verden. Han blev verdensmester 12 år i træk og laver stadig skate demoer og opvisninger rundt omkring i verden den dag i dag.

Tony Hawk har været det største ikon inden for ekstremsport siden 1999, da han gik sammen med Activision og skabte det skelsættende playstationspil ’Tony Hawk’s Pro Skater’. Et spil der ændrede hans liv for altid. Med lidt heldig timing, blev han til X Games det samme år den første til at lande en ”900”, et trick der ses som den hellige gral inden for vert skateboarding. Disse to milepæle var med til at løfte skateboarding til helt nye højder og cementerede Tony Hawks plads som sportsgrenens helt store stjerne.

Ved hjælp af sine ekstraordinære forretningsevner har Tony Hawk skabt et brand med mange ben: Brandet omfatter blandt andet et videospils-franchise i millardklassen, som udgav Tony Hawk’s™ Pro Skater™ 1+2 i 2020, en relancering af de klassiske playstationspil. Derudover har han også sit eget tøjfirma Hawk Clothing, Birdhouse Skateboards og Tony Hawk Signature Series som laver merchandise og legetøj. Hans inspirerende talks tiltrækker enorme publikummer, både smarte millennials og veteraner fra forretningsverdenen. Han er en intuitiv marketing-guru og har skabt en following af millioner af fans på tværs af sine social media-kanaler.

Tony Hawk er regelmæssigt med i diverse TV-udsendelser og film. Derudover har han været radiovært på Sirius XM i 14 år. Han har også lavet en ny podcast der hedder Hawk vs. Wolf sammen med Jason Ellis. Selvbiografien, HAWK—Occupation: Skateboarder, var en New York Times bestseller og hans bog How Did I Get Here? The Ascent of an Unlikely CEO dækker forretningsdelen af hans karriere. Hans produktionsselskab 900 Film laver TV, film, reklamer og content.

Vigtigst af alt er Tony Hawk et forbillede for fans i alle aldre. Han startede The Skatepark Project, som har uddelt mere end 10 millioner dollars i støtte til mere end 600 skatepark-projekter rundt i verden. Fonden hjælper med at skabe trygge steder at skate gennem finansiering til offentlige skateparker i lavindkomstområder.

Billetpriser: 550 kr. + gebyr

Billetsalget starter 28. januar kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Live Nation presale starter 27. januar kl. 10:00.

Kommentarer