ANNONCE

En arbejdsdag foran computeren kan se fysisk udramatisk ud. Man sidder jo bare ned. Alligevel kender mange følelsen af at rejse sig efter et langt møde og opdage, at nakken er blevet stiv, skuldrene spændte, eller lænden trænger til en anden position.

Det er fristende straks at lede efter den ene forkerte arbejdsstilling. Skærmen står måske lidt for lavt, stolen er ikke dyr nok, eller ryggen har været rundet i for mange timer. Virkeligheden er som regel mindre enkel. Kroppen er bygget til bevægelse, og derfor kan variation gennem dagen være mindst lige så relevant som jagten på én perfekt position.

Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at begrænse stillesiddende tid og skabe variation mellem den tid, man sidder stille, og den tid, man er fysisk aktiv. Det behøver ikke betyde et træningspas midt på arbejdsdagen. Små skift i arbejdsstilling, ture til printeren, gående telefonsamtaler eller en kort tur ud i frokostpausen kan være måder at bryde lange perioder ved skrivebordet på.

Den perfekte siddestilling findes næppe hele arbejdsdagen

Ergonomi har naturligvis betydning. En skærm, man konstant skal dreje hovedet for at se, eller et bord, som gør arbejdet unødigt besværligt, kan være værd at ændre. Men selv en fremragende kontorstol bliver stadig en stol, hvis man sidder i den uafbrudt i timevis.

Derfor kan det være mere nyttigt at tænke i forskellige positioner end i én korrekt position. Man kan sidde tilbagelænet en del af dagen, arbejde stående i perioder, rejse sig under telefonsamtaler og skifte mellem forskellige opgaver. Det væsentlige er, at kroppen ikke bliver fastholdt i præcis den samme arbejdsform fra morgen til eftermiddag.

Det gælder også hjemmearbejde. Køkkenbordet kan fungere glimrende til en kort arbejdsopgave, men er måske mindre hensigtsmæssigt som permanent kontor fem dage om ugen. Omvendt løser et avanceret hæve-sænkebord ikke nødvendigvis problemet, hvis det altid står i præcis samme højde.

Nogle enkle vaner kan gøre arbejdsdagen mere varieret:

• rejs dig jævnligt mellem arbejdsopgaver
• skift mellem siddende og stående arbejde, hvis du har mulighed for det
• læg korte gåture ind i dagen
• placer enkelte ting, så du faktisk skal rejse dig for at hente dem
• brug frokostpausen på andet end endnu en skærm, når det er muligt
• mærk efter, om bestemte arbejdsopgaver konsekvent fremkalder gener.

Formålet er ikke at overvåge hvert minut ved skrivebordet. Det er at gøre bevægelse til en mere naturlig del af arbejdsdagen.

Når generne bliver ved med at vende tilbage

En øm nakke efter en usædvanligt lang arbejdsdag behøver ikke i sig selv være tegn på et større problem. Kroppen reagerer på belastning, og mindre gener kan gå over igen. Mere interessant bliver det, når det samme mønster fortsætter uge efter uge eller begynder at påvirke fritiden.

Måske bliver træningen droppet, fordi skulderen gør ondt efter arbejdsdagen. Måske bliver hovedet drejet mindre frit, eller man begynder at undgå bestemte bevægelser. I sådanne tilfælde kan det være relevant at få problemet vurderet frem for blot at skifte kontorstolen igen.

En faglig undersøgelse kan blandt andet se på bevægelighed, muskler og led og samtidig inddrage, hvordan generne opstår i hverdagen. Det betyder ikke nødvendigvis, at arbejdet ved computeren er hele forklaringen. Søvn, fritidsaktiviteter, sport, tidligere skader og andre belastninger kan også være relevante.

Det er netop derfor, det er værd at kunne beskrive et mønster. Kommer generne efter flere timers arbejde? Er de mindre i weekenden? Påvirker motion dem? Er der bestemte bevægelser, som konsekvent giver problemer? Den slags oplysninger kan være mere anvendelige end blot at konstatere, at “nakken er spændt”.

En kiropraktor kan hjælpe med at vurdere det samlede bevægemønster

Hvis tilbagevendende gener fra nakke, ryg eller skuldre begynder at påvirke hverdagen, kan en undersøgelse være et relevant næste skridt. For personer i hovedstadsområdet, der søger en kiropraktor nær Frederiksberg, arbejder Kiropraktik360 i Hvidovre blandt andet med kiropraktik, øvelser og træning samt undersøgelsesmuligheder som ultralyd og digital røntgen, når det vurderes relevant.

Det afgørende er, at behandlingen tager udgangspunkt i den konkrete situation. Manuel behandling kan indgå i nogle forløb, mens øvelser, gradvis belastning og rådgivning om hverdagen kan fylde i andre. Billeddiagnostik er heller ikke noget, alle automatisk har behov for; behovet bør vurderes individuelt.

For den kontorarbejdende er det samtidig værd at huske, at en konsultation ikke ændrer resten af ugen. Hvis kroppen dag efter dag vender tilbage til præcis det samme bevægelsesmønster, kan hverdagsvanerne fortsat være relevante at arbejde med. Det kan være så enkelt som mere variation gennem dagen eller mere målrettede øvelser, hvis den faglige vurdering peger på det.

Man bør heller ikke antage, at alle smerter omkring nakke og ryg automatisk hører hjemme i en muskel- eller ledbehandling. Nye, kraftige eller usædvanlige symptomer – især hvis de ledsages af andre markante helbredsændringer – bør vurderes relevant i sundhedsvæsenet.

For de almindelige tilbagevendende kontorgener er målet mere jordnært: at kunne komme gennem arbejdsdagen uden konstant at skulle tænke over nakken, skulderen eller ryggen. Det kræver sjældent én magisk siddestilling. Ofte er det mere nyttigt at skabe en arbejdsdag, hvor kroppen får lov til at skifte position, bevæge sig og blive brugt på flere forskellige måder.