112

Mand I alvorlig ulykke med skraldebil på Kong Georgs Vej

Foto: Presse-fotos.dk

Beredskab og politi er mandag formiddag tilstede på Kong Georgs Vej på Frederiksberg idet en renovationsmedarbejder er kommet alvorligt til skade i en ulykke med en skraldebil.

Det oplyser vagtchef Henrik Stormer ved Københavns Politi.

Manden sad af endnu uvisse årsager fast i skraldebilen og er nu blevet kørt på hospitalet med ambulance.

Ulykken fandt sted på Kong Georgs Vej. Politiet er kort efter klokken 10 stadig på stedet og kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse nærmere om, hvordan ulykken fandt sted.

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt for at undersøge ulykken.

Kommentarer