Samfund

Skolebørn over hele landet løb for lungerne

Her går starten på Team Rynkeby Skole- og Børneløb på FussingøEgnens Friskole, hvor mere end 100 skoleelever løb omgange for at samle penge ind til Børnelungefonden. Foto: Jan Hagsholm

Det årlige skoleløb Team Rynkeby Skole- og Børneløb bliver i dag afholdt over hele Danmark. Løbet har i år 10 års jubilæum og startede på initiativ af Annette Jellesen, som dengang var skoleleder på FussingøEgnens Friskole, hvor cirka 30 af skolens elever løb for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme.

I dag løber mere end 300.000 skolebørn fra 350 skoler i Danmark med, og i år er løbet udvidet til også at omfatte Børnelungefonden, da det blev synligt, hvor stor en forskel indsamlingerne gjorde, samt at det var tid til at udvide støttepengene.

– Vi har arrangeret skoleløb hvert år i 10 år nu, hvor vi får børnene ud at løbe og gå, og det er med det formål at samle penge ind til Børnelungefonden, fortæller Annette Jellesen, som selv er holdkaptajn på Team Rynkeby Øtsjylland, der skal cykle til Paris til sommer.

Konceptet med Team Rynkeby Skoleløbet er at børn løber for børn. Ved at deltage gør børnene ikke alene noget godt for sig selv. De bliver også en del af et stort, nordisk fællesskab, der på tværs af klasser, skoler, institutioner og landegrænser er med til at gøre en mærkbar forskel for børn med kritiske sygdomme.

De danske institutioner, der deltager i Team Rynkeby Skoleløbet eller Børneløbet, samler penge ind til Børnelungefonden, der er en selvstændig fond stiftet på initiativ af Lungeforeningen i 2014.

Har du eller din skole deltaget, hører vi meget gerne om det på redaktionen.

Send en kort historie om jeres løb og vedhæft et par billeder fra dagen, så bringer vi det her på den lokale Netavis.

Send til redaktion@netavis.dk

Kommentarer